Jeg søger noget god karma, eller bare noget held, så tingene måske mere ville være på min side, men tror måske at jeg er ramt af evigheds-uheld, hvis det overhovedet findes?
Er pt. i et sort hul, som jeg synes bliver mørkere og mere dystert og i går ramte jeg bare bunden hårdt.
Jeg har kæmpet med at komme op og videre i liv, siden jeg i dec. 2008 blev syg.
Det startede med at jeg en dag vågnede op og synes der var et eller andet galt med mit syn. Det var somom der sad noget og irriterede og et eller andet var der galt. Der gik et par dage og synes synet på det venstre øje blev mere og mere 'mærkeligt'. Efter to uger, tog jeg til læge og han sendte mig videre til øjenlæge samme dag, og de sendte mig videre på hospitalet.
De kunne så konstaterer at min synsnerve var under pres fra ekstra væske, som min hjerne ikke kunne komme af med. De gjorde ikke noget nærmere den dag, men hvis det blev værre skulle jeg ringe, og fik en tid til kontrol et par dage før juleaften.. Men der gik kun et par dage efter besøget på sygehuset, og så gik det helt galt. På få timer omkring eftermiddag, blev den grå skygge for mine øjne, værre og jeg kunne intet se på venstre øje. Så blev indlagt en nat og var igennem en masse prøver, husker især at jeg blev rigtig dårlig efter en rygmarvsprøve der gik galt. Trykket i hjernen lå på omkring 24-26 og et normalt tryk ligger på 7-13. Der blev ikke gjort særlig meget, nok pga det var lige op til juleaften, så de valgte at sende mig hjem. Og jeg brugte så juledagene på at ligge, med en kraftig hovedpine, kvalme og et syn var der dårligt.
Det var somom at den rygmarvsprøve jeg fik taget, fik sat gang i alle symptomerne på sygdommen og som gjorde mig svag.. Et par dage efter nytårsaften vågnede jeg op og mit syn var helt gråt. Jeg kunne kun se skygger og alt var stortset gråt, har aldrig prøvet noget så skræmmende før. Det endte så med en akut indlæggelse d. 7 januar og der skulle jeg igen have målt trykket i hjernen, hvor jeg fik boret en antenne ned i hovedet, og skulle være sengeliggende i 24 timer. Der gik dog kun 12 timer, og de valgte at akut opererer mig samme dag, fordi trykket simpelthen var for høj og mit syn ville ikke komme tilbage, hvis der ikke blev gjort noget.,
Jeg fik indopereret en Shunt/ventil i hovedet og krop, for at væsken kunne komme væk fra hulrummet i hjernen.
Jeg brugte måneder på at komme mig, sov 15-18 timer i døgnet, var til tjek mindst en gang i ugen, for at se hvordan synsnerven ville 'hele' og generelt bare synet.
Jeg endte med at klippe alt mit hår af, droppe ud af HF og blive meldt syg til kommunen og komme på kontanthjælp. Brugte ca. halvandet år på at komme ovenpå igen, var indlagt mange gange pga min krop ikke ville vænne sig til shunten, havde tit kvalme og hovedpine, synet gik op og ned.
I sep. 2010 blev jeg så opereret igen, efter de fandt ud af at shunten i maven, havde revet sig løs fra bughulen og havde lavet en væskeansamling.
Så der tog de shunten ud, og regnede med at jeg kunne leve uden at have en i kroppen, men et par timer efter operationen, hævede mit ansigt sig op og venstre side af hovedet. Så blev akut opereret samme dag, og fik lagt en ny slags shunt/ventil ind i kroppen (og den har jeg stadig, hurra).
Det sygdomsforløb har taget hårdt på psyken, ind og ud af hospitaler og hver gang jeg har følt at det gik fremad, tog det altid en drejning.
Jeg var kun sygmeldt en måned efter denne hospitalts-omgang og meldte selv ud til kommunen, at nu trængte jeg virkelig til at komme igang, for jeg følte at mit liv kun handlede om fire hvide vægge og en hospitalsseng.
Så min søde sagsbehandler hørte min 'bøn' og sendte mig i jobpraktik i november måned, i en børnehave.
Der gik dog kun en måned og jeg skulle igen ind og opereres (hurra).. Men vendte tilbage til børnehaven i januar 2011. De følgende måneder brugte jeg dog mest på at være syg (med alverdens børne-sygdomme pga svækket immunforsvar), men i sommeren 2011 følte jeg mig endelig klar til at angribe verdenen.
Mit humør var bedre, helbredet fejlede intet, synet var til at leve med og jeg havde endelig mod på at søge ind på uddannelse PAU, men fik desværre afslag, så jeg blev i jobpraktikken, men blev tilknyttet 10'ende klasse-dansk på VUC, for at opsummerer min hjerne.
Jeg havde glemt hvordan man læste, jeg kunne ikke læse en bog højt, mine øjne ville simpelthen ikke samarbejde med hjernen, men der gik et par måneder og jeg følte at jeg var den 'gamle' person igen, som jeg var inden jeg blev syg.
I dencember 2011, stoppede jeg i jobpraktikken og valgte at fortsætte med hele 10ende klasses pakken, og søgte igen ind på PAU med studiestart, februar, men fik igen afslag, så fortsatte på VUC indtil juni og valgte igen at søge ind på PAU til start i august, men fik igenigenigen afslag.
Så lige siden juni 2011,, har jeg gået hjemme og lavet ingenting. Helbredet har fejlet et par gange, trykket har været vendt tilbage i ny og næ og været indlagt pga meget slem hovedpine, kvalme og synssvigt.
Siden juni har jeg så haft en 'kamp' med kommunen, fordi de valgte at 'erklære' mig rask, og give mig en ny sagsbehandler pga jeg var uddannelsesklar, trods tilbage med sygdommen. Den nye sagsbehandler har så valgt at 'ignorerer' mig hvis man kan kalde det det. Jeg har tit i månedernes løb ringet og prøvet at komme i kontakt med hende, fordi jeg virkelig gerne ville i jobpraktik fordi mit humør ikke blev bedre af at jeg gik hjemme, og min sygdom har heller ikke godt af at jeg ikke bevæger mig, til trods for at jeg ikke kan klare mere end 20-25 timer om ugen med arbejde.
I oktober havde jeg så endelig fundet et værelse i Bagsværd og brændte virkelig for at komme videre og prøve 'lykken' et nyt sted, men det fik kommunen så lige ødelagt igår.
Jeg kan så ikke skifte kommune, fordi jeg er under et 'forløb' og ikke er meldt ind på uddannelse i KBH, så vil Gladsaxe ikke have mig, fordi jeg bor i en anden kommune og får kontanthjælp her, så de ser 'ingen' grund til at jeg skal flytte uden nogen grund? (Hvilket lyder fuldstændig fucked up i mit hoved og jeg forstår det stadig ikke)...
Så lige pt. sidder jeg fast, er blevet smidt ud og skal være 'skralde-samler' for kommunen, fordi de ikke vil hjælpe mig i jobpraktik igen (hvilket igen lyder fuldstændig fucked up).
Jeg er forvirret, jeg forstår ingenting og jeg vil gerne bare have en stor sten at grave mig ned under.
Men jeg klare den sgu nok, jeg er lavet af et eller andet mærkelig stof som gør at jeg sgu ikke lige sådan giver op. Så nu håber jeg på den gamle sagsbehandler kan hjælpe mig og forklare mig hvorfor 'de' har valgt at gøre det hele surt for mig, lige pt.
NÅ, ikke mere sludder herfra.
(og undskyld denne smøre og fejl.)