Det er vidst ved at være tid til en lille update, da sidste indlæg blev leveret sidste år i december.
.. Som tiden dog går!
En opsummering af de sidste tre måneder, kan gøres med et ord: Fantastisk
- Rykkede, som sagt, teltpløkkerne op sidste år i december og det er den bedste beslutning jeg nogensinde har taget.
Jeg sad fast i Vejen og alt kørte bare rundt i samme rille, pladen var gået i hak og der skulle simpelthen noget til før at det ville blive bedre, og det blev København.
Jeg er kommet ti skridt i den rigtige retning mht. uddannelse og afklaring med hvad jeg kan klare mht. sygdom, og pt. arbejder jeg i en vuggestue og det er helt fantastisk. Jeg har søgt ind på PAU igen, med håb at blive optaget til august.
Personligt er jeg blevet mere glad, det er takket været de personer jeg er omringet af, det sociale liv er der kommet skub i og jeg befinder mig bedst med at have pres til over begge øre, men de gode gamle dage med ingen planer, hvor jeg bare flader den med tv-serier og film er ikke glemt, de giver mig et frirum og et pust.
Hvad er der ellers sket? .. Ja jo, jeg må indrømme at jeg er kommet videre, jeg har lagt tankerne om sygdommen der styrede mig væk, og indset at det er mig der styre den, og det nok den største åbenbaring jeg har haft. Det er svært at se igennem det når man står i den, og det er altid nemt at bruge den som undskyldning, men ikke mere.
- vægten går også raskt nedad, og hvis den ikke havde gjort det, ville trykket i hjernen nok ikke have det så perfekt som det har det nu, jeg mærker ikke til det mere, øjnene er blevet en smule bedre (føler jeg selv, men et tjek ville gøre gavn her), og det er sgu egentligt ret så dejligt.
Jeg har det vidst som blommen i et æg, og jeg klager ikke - for at være ego, så synes jeg selv at jeg fortjener denne fremgang, og nogle gange kræver det bare at man sparker jeg selv i røven og bliver sparket, med en masse støtte - og den støtte har jeg sat og sætter så meget pris på.
- jeg kunne ikke klare mig uden de mennesker jeg har i mit liv.
Nu går den sgu ikke længere, nu stopper jeg.
